Comwell Klarskovgaard: Status efter brand og forventet genåbning

OBS // CKL shoot fra 2025 - og hvor billeder med modeller - udløber per 1. april 2030

Status efter brand og forventet genåbning

Efter branden på Comwell Klarskovgaard kort før jul har Comwell Hotels haft fuldt fokus på at tage hånd om både gæster og medarbejdere samt på at hjælpe de gæster, der havde bookinger i starten af det nye år.

Siden da har bygningens ejer, Proark koncernen, arbejdet tæt sammen med Comwell Hotels, relevante myndigheder og fagfolk for at skabe et grundigt overblik over brandens omfang og de næste skridt frem mod en genåbning.

Den konkrete planlægning af genopbygningen af de berørte dele af hotellet går nu i gang. På baggrund af de foreløbige vurderinger forventer Comwell, at de brandramte områder kan stå genopført, og dermed klar til genåbning af Comwell Klarskovgaard 1. september i 2027.

Parallelt med dette arbejde er Comwell i gang med at kontakte alle gæster, der har booket overnatninger, møder eller arrangementer på Comwell Klarskovgaard i perioden frem mod genåbningen. Her tilbydes der individuelle løsninger, herunder at flytte opholdet til et muligt andet Comwell-hotel, ændre datoen til et tidspunkt efter genåbningen eller annullere bookingen.

“Det har været og er fortsat en tragisk situation for alle, der er berørt. Vores førsteprioritet har været menneskerne: vores gæster, vores medarbejdere og alle dem, der havde glædet sig til et ophold eller arrangement på Comwell Klarskovgaard. Vi er meget taknemmelige for den forståelse og tålmodighed, vi har mødt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde de bedst mulige løsninger for den enkelte,” lyder det fra Michael Hansen, Kommerciel Direktør i Comwell Hotels.

For yderligere information, kontakt:

Mette Christiansen Barnes

PR- & Kommunikationschef
Comwell Hotels
+45 31106080


Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. I over 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.

Comwell sætter mennesker i centrum i ESG-indsatsen

Comwell sætter mennesker i centrum i ESG-indsatsen

Den danske familieejede hotelkæde Comwell har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2025, og den viser, hvordan fokus på mennesker går hånd i hånd med klimaindsatser, trivsel og ansvarlig forretningsdrift.

Comwell løfter resultatet markant og går ind i ny vækstfase

Comwell løfter resultatet markant og går ind i ny vækstfase

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels offentliggør i dag kædens årsresultat for 2025. Comwell leverer en markant resultatfremgang med et årsresultat efter skat på 59,5 mio. kr. mod 35,6 mio. kr. i 2024. Samtidig voksede omsætningen i den danske forretning til 1.163 mio. kr. mod 1.087 mio. kr. året før, svarende til en vækst på 6,7 pct. Driftsresultatet steg samtidig markant til 81,8 mio. kr. mod 47,5 mio. kr. året før.