Comwell Klarskovgaard: Status efter brand og forventet genåbning

Status efter brand og forventet genåbning

Efter branden på Comwell Klarskovgaard kort før jul har Comwell Hotels haft fuldt fokus på at tage hånd om både gæster og medarbejdere samt på at hjælpe de gæster, der havde bookinger i starten af det nye år.

Siden da har bygningens ejer, Proark koncernen, arbejdet tæt sammen med Comwell Hotels, relevante myndigheder og fagfolk for at skabe et grundigt overblik over brandens omfang og de næste skridt frem mod en genåbning.

Den konkrete planlægning af genopbygningen af de berørte dele af hotellet går nu i gang. På baggrund af de foreløbige vurderinger forventer Comwell, at de brandramte områder kan stå genopført, og dermed klar til genåbning af Comwell Klarskovgaard 1. september i 2027.

Parallelt med dette arbejde er Comwell i gang med at kontakte alle gæster, der har booket overnatninger, møder eller arrangementer på Comwell Klarskovgaard i perioden frem mod genåbningen. Her tilbydes der individuelle løsninger, herunder at flytte opholdet til et muligt andet Comwell-hotel, ændre datoen til et tidspunkt efter genåbningen eller annullere bookingen.

“Det har været og er fortsat en tragisk situation for alle, der er berørt. Vores førsteprioritet har været menneskerne: vores gæster, vores medarbejdere og alle dem, der havde glædet sig til et ophold eller arrangement på Comwell Klarskovgaard. Vi er meget taknemmelige for den forståelse og tålmodighed, vi har mødt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at finde de bedst mulige løsninger for den enkelte,” lyder det fra Michael Hansen, Kommerciel Direktør i Comwell Hotels.

For yderligere information, kontakt:

Mette Christiansen Barnes

PR- & Kommunikationschef
Comwell Hotels
+45 31106080


Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Centralværkstedet i Aarhus. I over 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.

Comwell Hotels vælger Humdakin som ny leverandør af gæsteprodukter

Comwell Hotels vælger Humdakin som ny leverandør af gæsteprodukter

Fra 1. marts 2026 skifter Comwell Hotels leverandør af gæsteprodukter på alle hoteller i kæden. Fremover vil shampoo, bodywash og håndsæbe på hotelværelserne komme fra det danske brand Humdakin.

Comwell åbner high-end hotel i hjertet af København

Comwell åbner high-end hotel i hjertet af København

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels udvider nu sin hotelportefølje med et high-end hotel i hjertet af København. I den ikoniske Panoptikon-bygning på Vesterbrogade 5 - lige ved Tivoli og Hovedbanegården – vil Comwell skabe rammerne for et moderne hotel med 190 værelser, restaurant, café og rooftop-bar med panoramaudsigt over byens tage.

Comwell Hotels kåret som Danmarks Bedste Hotelkæde ved Danish Travel Awards 2025

Comwell Hotels kåret som Danmarks Bedste Hotelkæde ved Danish Travel Awards 2025

Comwell Hotels kunne i aftes løfte trofæet som Bedste Hotelkæde 2025 ved den respekterede Danish Travel Awards, der fandt sted i Wallmans Cirkusbygningen i København. Prisen er baseret på en landsdækkende forbrugerundersøgelse fra analyse- og rådgivningsvirksomheden EPINION, hvor et panel på 3.000 danskere har vurderet deres oplevelser med landets hotelkæder.