
Andreas Bo Rundt - i Comwell Kolding Teater
Fredag 09. apr. 2027 - kl. 19:00
- Lokation
- Comwell KoldingSkovbrynet 16000 Kolding
- Nummererede siddepladser
- Ja
- Arrangør
- Billetten
- Udbyder
- Comwell Kolding teater
Andreas Bo RUNDT
Premieren er den 26. februar 2027. Det nye show river dig rundt i manegen og gør alle rundt på gulvet i jagten på tilværelsens store spørgsmål: To be around - or not to be around. Ja, Andreas Bo er blevet rundere, men er han også blevet blødere? Bliver han stadig hård på den fede måde? Fortryder han omsider gamle spydigheder og fornærmelser – eller runder han et nyt hjørne, hvor et styrtdykkende testosteron-niveau driver hans indignation til nye satiriske højder? Gæt selv. Eller køb en billet og kom lidt ud i virkeligheden.
Hans 2025-show HÅR(D) fyldte huse fra Gedser til Skagen. Som altid insisterer han på at joke med alt det, som gør os dummere hver dag. Ja, måske ikke lige dig, men så din bøvede nabo, ikke? Alt sammen i respekt for lige præcis dig, som han selvfølgelig elsker.
Så sluk nu den skærm. Kom og bliv glad af at møde Danmarks både rundeste og skarpeste mand - totalt LIVE! Showet er en rundkørsel i Andreas Bo’s rundtossede hjerne. Totalt uden skiltning med tusindvis af vildveje og muntre afkørsler. Skulle der gemme sig en rød tråd et sted, er den nok farvet af fænomenet ”runde fødselsdage”. Du får et skævt blik på alle de steder, hvor vi støder ind i hinanden, men også på alle de gange vi rundforvirret må erkende, at vi ikke længere er enige med os selv om, hvem vi egentlig er – og hvem fanden det er, der lige pludselig er på tålt ophold i spejlet på badeværelset?
Kommer Andreas Bo med en ny vinkel? Helt sikkert! Bliver du klogere? Sikkert ikke! Men det bliver ikke kedeligt. Oplev, når Andreas Bo (tager og fylder) RUNDT! Premiere 26. februar 2027.