Comwell Aarhus moderne hotelfacade med markant arkitektur

Comwell Aarhus udvider

Nyt tårn – nye oplevelser

Der sker noget i Aarhus. Lige bag hovedbanegården skyder et nyt tårn op som en del af byens skyline. Med 16 etager bliver det en markant udvidelse af Comwell Aarhus – tæt på åen, havnen og byens butiksgader.

Det nye tårn åbner i februar 2027 og sammen med det eksisterende hotel giver det endnu flere muligheder for overnatning, møder, konferencer og gode madoplevelser. På toppen venter en ny rooftopbar og restaurant med udsigt over hele Aarhus.

Alle fotos er foreløbigt designoplæg, AM-PM.dk

Fra Single Room til Suite

Såfremt dette billede benyttes til præsentation af Tårn 2 i Aarhus, er det vigtigt, at følgende tekst fremgår som billedtekst: Foreløbigt designoplæg, AM-PM.dk.

Aarhus er et trækplaster for både forretningsrejsende, feriegæster og weekendbesøg. Og det nye tårn giver endnu mere kapacitet til overnattende gæster og helt nye typer af værelser. I alt vil Comwell Aarhus kunne tilbyde 401 værelser fordelt på 12 kategorier.

Blandt nyhederne er tre store suiter og værelser med et lille køkken og spiseplads, som giver ekstra komfort og fleksibilitet – særligt til længere ophold.

Alle værelser har adgang til et stort, nyt fitnesslokale i stueetagen.

  • 3 Executive/Junior Suite

  • 14 Executive Corner Room

  • 88 Superior Corner/Double/Plus/Quadruple/Single Rooms

  • 296 Standard Corner/Double/Quadruple/Single Rooms

Restaurant, skybar og rooftopbar

Udvidelsen skaber også nye oplevelser for både hotellets gæster og aarhusianerne. For med en udvendig elevator er der adgang til en imponerende rooftopbar på 16. etage, hvor udsigten strækker sig fra Marselisborgs grønne skove til Aarhus Ø. Her er der plads til at hygge sig med venner og kollegaer mens man nyder en drink, snacks eller en god kop kaffe.

På 15. etage åbner en skybar med panoramaudsigt, musik og et cocktailkort, der er inspireret af internationale storbyer. Til mindre selskaber tilbyder vi også et Private Bar lokale med plads til op til 14 personer.

Når sulten melder sig, er der ikke langt til hotellets nye restaurant på 14. etage. Her kan sidde cirka 110 gæster, som kan se frem til en kulinarisk oplevelse med asiatiske undertoner og baseret på sæsonens råvarer. Ligesom vores skybar tilbyder vi også her et Private Dining Room for op til 14 gæster. Den nye restaurant bliver et supplement til hotellets nuværende restaurant på 1. sal, hvor der er udgang til terrasse.

  • 2 restauranter

  • 1 rooftopbar

  • 1 skybar

  • 1 bar

Nye rammer for møder og events

Med en central beliggenhed tæt på offentlig transport er det let at samle mange mennesker på Comwell Aarhus. Og med udvidelsen får Comwell Aarhus også flere mødelokaler og en stor gangbro, der giver plads til udstillinger, pauser og uformelle møder. Det betyder flere faciliteter, som sammen med de mange værelser og restauranterne skaber helt nye muligheder for at holde møder og konferencer på hotellet.

Moderne hotel og historiske lokaler

Til de helt store events er der også mulighed for at kombinere Comwell Aarhus med Comwell Centralværkstedet – et historisk lokomotivværksted lige overfor hotellet. Her er der rå murstensvægge og højt til loftet, masser af charme og en idyllisk gårdhave. Det giver chancen for at skabe et sceneskifte i oplevelsen samtidig med at alle faciliteter er tæt på.

  • Comwell Aarhus har 28 møde- og konferencelokaler - det største med plads til 225 personer

  • Comwell Centralværkstedet har plads til 800 gæster og Smedien, et seperat lokale, kan rumme op til 200 personer.

Læs mere om store møder i Aarhus