Comwell Hotels stopper som operatør af Comwell Klarskovgaard ved udgangen af 2026
Comwell Hotels har besluttet ikke at forlænge den nuværende driftsaftale for Comwell Klarskovgaard, som udløber den 31. december 2026.
Comwell Kolding er i fuld gang med et omfattende facelift af hotellets teatersal, der gennem årtier har været rammen om store konferencer, events og firmafester i trekantsområdet. Renoveringen betyder, at salen står klar i en ny og moderne udgave med opdaterede materialer, lyst gulv samt nymalede vægge og lofter – og dermed kan huse alt fra kongresser og konferencer til fester og shows med op til 1.000 gæster.
Med renoveringen ønsker Comwell at styrke Koldings position som attraktiv destination for både nationale og internationale arrangementer.
Anne-Beth Madsby, Hoteldirektør, Comwell Kolding, siger: “Vi er næsten i mål med renoveringen – det sidste store element bliver den nye tribune, som kommer i vores planlagte lukkeperiode hen over julen. Men allerede nu er salen fuldt klar til gæster og store konferencer. Det betyder meget for os at kunne tilbyde et moderne og fleksibelt rum til op til 1.000 deltagere – og vi kan allerede mærke stor interesse fra både virksomheder og arrangører. Vi har lagt vægt på at renovere i så bæredygtig en stil som muligt, og resultatet er en teatersal, der kombinerer funktionalitet, æstetik og ansvarlighed.”
Med de nye rammer kan Comwell Kolding fremover imødekomme stigende efterspørgsel på større konferencer, kongresser, firmafester og events – både nationalt og internationalt.
Comwell Kolding ligger centralt i trekantsområdet med gode forbindelser til resten af landet. Hotellet rummer 180 værelser og 25 møde- og konferencelokaler, herunder den store teatersal, der kan huse op til 1.000 gæster. Comwell Kolding er en del af Comwell Hotels, en danskejet hotelkæde med 15 hoteller og venues på tværs af Danmark.
For yderligere information, kontakt:
Anne-Beth Madsby
Hoteldirektør, Comwell Kolding
Telefon: +4576341424
Mail: abm@comwell.com
Om Comwell Hotels
Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Comwell Centralværkstedet i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.
Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.