Selskabskoordinator

Konfirmationsfest på Comwell Sorø

Få hjælp til festplanlægningen

Personlig selskabskoordinator
Hvis du ønsker hjælp til planlægningen af din fødselsdagsfest, jeres firmajulefrokost eller et andet event, kan du trygt lade en af vores dygtige og erfarne selskabskoordinatorer hjælpe dig. Vi står for alt det praktiske, så du kan hygge dig med dine gæster og nyde dagen.

Ud fra jeres ønsker kommer vi med idéer til indretning og udsmykning af lokalet, oppyntning, dj og musik, bartender og eventuelt selskabslege eller andet underholdning. Vi sørger for at dit festlokale opfylder dine ønsker og forventninger i forhold til opstilling af borde og stole, bordpynt, borddækning, og blomsterdekorationer.

Erfarne selskabskoordinatorer
Vores selskabskoordinatorer har stor erfaring og sørger for, at dit arrangement bliver præcis som du ønsker det - uanset om det er barnedåb, konfirmation, nonfirmation, jubilæum, festmiddag, temafest eller noget andet, der skal fejres. Vi skaber rammerne for din næste fest, fuldstændig som du ønsker det.

Lad vores dygtige selskabskoordinatorer hjælpe dig med din næste fest.

Personlig bryllupsplanlægger
Hos Comwell kan I som brudepar få tilknyttet en personlig bryllupsplanlægger, som er med hele vejen fra den indledende samtale om bryllupsplanlægning til jeres bryllupsfest er veloverstået.

Vi har mange års erfaring med planlægning og afvikling af bryllupper i alle størrelser. Vi hjælper jer med at finde det helt rigtige selskabslokale til jeres bryllupsarrangement. Vi yder rådgivning og giver ideer til indretning af jeres selskabslokaler, bryllupspynt, blomsterdekoration og borddækning. Herunder bordpynt, bordkort, bordnumre og borddekoration.

Vi sørger for det praktiske
I kan tale med jeres bryllupsplanlægger om jeres budget, behov og ønsker for hele dagen. Alt fra bryllupsfotografering og bryllupskørsel til hvilken form for underholdning og musik i ønsker til festen som fx. liveband eller DJ. Vi vil gøre vores bedste for, at I får den dag I drømmer om.

Vi står naturligvis for alt det praktiske på dagen, helt til de sidste gæster er gået. Det eneste I skal koncentrere jer om er, at være sammen med jeres gæster og nyde jeres bryllupsdag.

Overnatning efter festen
Når I holder jeres store dag på et af vores Comwell hoteller er det naturligvis nærliggende at booke overnatning til både jer selv og jeres gæster. Vores bryllupsplanlægger vil naturligvis sørge for overnatning til jer og jeres gæster, hvis I ønsker dette, så jeres fest kan afsluttes med gode venner til en morgenmadsbuffet morgenen efter.

Få hjælp til firmafesten
En af de største udfordringer ved at arrangere en firmafest kan være at skulle stå for al planlægningen,lige fra de kreative ideer og til al det praktiske.

Hos os har I mulighed for at få tilknyttet jeres egen festplanlægger som hjælper med alt dette, så I kan slappe af og nyde festen sammen. Vi har mange års erfaring med at planlægge og afholde fester i alle størrelser og anledninger, og vi vil være med jer fra start til slut.

De kreative indsalg
Ud fra jeres ønsker kan vi bl.a. også hjælpe med ideer og inspiration til underholdning, kreative indslag, aktiviteter, festens forløb, indretning af selskabslokaler, musik til festen, DJ og meget mere. Vi tager en snak om jeres specifikke ønsker og behov, og så finder vi sammen den helt rigtige løsning og plan for jeres firmafest.  

Har I specifikke ønsker til f.eks. livemusik, festunderholdning, tryllekunstner, oplevelser eller andet, hjælper vi med at arrangere dette.

Til en god firmafest er der ofte nogle kreative og sjove aktiviteter. Vores festkoordinatorer er behjælpelige med at komme med idéer og inspiration til øvelser, teambuilding og aktiviteter. Det kan skabe inspiration, når kontoret byttes ud med naturoplevelser og frisk luft.

Skræddersy konfirmationsfesten
En god fest begynder altid med god planlægning. Og når teenageren skal være vært ved sin første fest, skal detaljerne være i orden. Hos Comwell tilbyder vi derfor at hjælpe jer med alt det praktiske, så I kan nyde festen og være værter for jeres gæster. I får jeres egen erfarne selskabskoordinator tilknyttet jeres arrangement, der er med fra start til slut.

Udover at stå for alt det praktiske såsom invitationer og bordkort, hjælper vi også med idéer og inspiration til festtema, underholdning, musik, pynt og dekorationer, samt aktiviteter til eventuelle børn, der deltager samt meget andet. Vi lytter vi naturligvis til jeres og konfirmandens ønsker, behov og budget for dagen. Sammen finder vi den helt rigtige løsning for jer.

Overlad trygt planlægningen til os
Vores selskabskoordinatorer har mange års erfaring med at planlægge og afholde nonfirmations- og konfirmationsfester hos Comwell. Vi vil gøre alt for at imødekomme jeres ønsker i forhold til borddekoration, konfirmationspynt, sjove og festlige indslag, udsmykning, osv. Vi udarbejder en plan for dagen, så festen forløber som I ønsker det – naturligvis i samarbejde med eventuel toastmaster.

Det vigtigste for os, er at alle - konfirmand, familie og gæster - får en uforglemmelig dag.

Planlægning af fødselsdag og jubilæum
En god fødselsdagsfest kræver god planlægning - det kan vi hjælpe dig med. Vi har mange års erfaring med at planlægge og afholde fødselsdage og jubilæer, og du får en professionel selskabskoordinator tilknyttet, som er med i hele processen fra start til slut.

Udover at stå for det praktiske, kan vi hjælpe med idéer og inspiration til program, aktiviteter før og under festen, underholdning, festmusik, opdækning, bordpynt og meget mere.

Alt du skal gøre, er blot at koncentrere dig om at være vært og nyde festen, mens vi sørger for, at alt fungerer og forløber, som det skal.

Mad i særklasse
I forhold til menuen, er det op til dig, om det skal være 3 retter med festmad eller en økologisk aftenbuffet og om maden f.eks. skal være vegansk eller vegetarisk.

Lad os tale om dine ønsker, så finder vi sammen den helt rigtige løsning og plan for festen. Har du specifikke ønsker til fødselsdagspynt eller blomsterdekorationer imødekommer vi gerne det.

Kontakt os gerne, for at få et tilbud på en uforglemmelig fødselsdagsfest hos Comwell!