Nytår

Fejr nytårsaften hos Comwell Kellers Park

Tidlig check ind kl. 11.00
AquaSpa
Frokost
Den 31. december 2026 Opholdet inkluderer bl.a. spaadgang, 4-retters middag, fri bar, fyrværkeri og live band, overnatning og morgenbuffet. Opholdet forudbetales og kan ikke annulleres eller refunderes.

Fejr nytåret hos Comwell Kellers Park

Dagen starter tidligt, med mulighed for check ind allerede fra kl. 11, hvorefter man kan benytte den lækre spa, hvor du kan nyde spafaciliteter og unikke omgivelser på én og samme tid. Her finder du bl.a. urtesauna, kurbad og sandstrand med lysterapi samt udendørs boblebad, dampbad, indendørs pool og koldtvandskar.

Når velværen for alvor er indtruffet, bydes du efterfølgende velkommen i restauranten med perlende bobler og friske østers.

En 4-retters middag med tilhørende vinmenu, danner rammen om de sidste timer i det gamle år, mens champagne og kransekage baner vejen for det nye, når det bliver midnat og året skydes ind med fyrværkeri ved smukke Vejle Fjord.

Derefter kan du danse dig ind i det nye år med live band, fri bar og afslutningsvis, natmad.

Gå omkuld i bløde dyner og begynd det nye år med et dyp i spaens koldtvandskar. Bevæg dig derefter ned til morgenbuffeten med stort udvalg af økologiske og lokale specialiteter. Tag dig god tid til at nyde morgenen på årets første dag, da check-ud først er kl. 12.

Bemærk at nytårsopholdet forudbetales og ikke kan annulleres eller refunderes. Det er ikke muligt at tilkøbe afbudssikring.

Værd at vide om opholdet

Den 31. december 2026

  • Check ind fra klokken 11:00 og fri adgang til AquaSpa

  • Spaaktiviteter: Saunagus, lerbad og sandstrand

  • Frokost med øl, vand og vin

  • Eftermiddagshygge med kaffe, te og kage

  • Velkomstbobler med østers og snacks til Kongens nytårstale

  • 4-retters nytårsmiddag efter køkkenchefens valg med tilpasset vinmenu, efterfulgt af kaffe og te

  • Fyrværkeri, champagne og kransekage klokken 24:00

  • Fri bar og live band frem til 01:00

Den 1. januar 2027

  • Stor morgenbuffet med økologiske og lokale specialiteter

  • Check ud klokken 12:00