Men først lidt bryllupsplanlægning og to do inden 'I do'
Succesfulde bryllupper har én fællesnævner – nemlig planlægning! Vi anbefaler, at I kommer op til Borupgaard et år til halvandet før dagen, hvor I siger ja til hinanden. I kommer på besøg og får en fremvisning af vores selskabslokaler, så I kan se og fornemme om Borupgaard er stedet for jer. Vi taler priser og muligheder, og når I har besluttet jer for en dato og sagt god for tilbuddet, så noterer vi en "save the date" i kalenderen til jeres bryllup.
I god tid inden brylluppet vil vores erfarne og yderst kompetente selskabskoordinatorer sørge for at gennemgå alle de ønsker, I måtte have til lige netop jeres drømmebryllup. Sammen med selskabskoordinatoren og køkkenchefen, håndplukker I jeres unikke menu, så det matcher jeres ønsker og budget.
Vores køkken arbejder med et højt gastronomisk niveau med fokus på sæsonaktuelle lokale og danske råvarer. Eksempelvis får vi vores økologiske kød fra Grambogaard. Vi (og I) gør et grundigt forarbejde her, så vi sammen skaber den fest, I ønsker. Cirka 10 dage før selve festdagen, gennemgår vi sammen de sidste vigtige detaljer, så alt er klar, og I kan læne jer tilbage vel vidende, at vi har helt tjek på rammerne for festen.
Hvilket festlokale skal I vælge?
Hovedhusets Borupgaard Salen og hotellets stemningsfyldte atmosfære? Eller Hasselbalchs stråtækte idyl med tykke kalkede vægge, småsprossede vinduer, dybe vindueskarme og terrasse ud til parken? Og hvilken bordækning?
Uanset hvad I vælger, er her trygt og hyggeligt. Vi hører ofte, at her er som at komme hjem. Vi lægger stor vægt på nærvær og imødekommenhed og at lære jer godt at kende.
I Borupgaard Salen dækker vi op med runde borde, hvor der kan sidde otte, ni eller ti personer. Der er plads til maks. 330 gæster, dog ikke ved runde borde.
I Hasselbalchs Hus dækker vi ligeledes op med runde borde med plads til otte, ni eller ti personer. Det giver plads til maks. 60 personer i alt. Vælger I ovale borde med plads til 12 personer, kan I være maks. 72 personer.
Klassisk bryllupspynt og flot borddekoration
Vores bryllupslokaler fremstår charmerende og elegante i sig selv og behøver ikke det store. Der er ikke store muligheder for at hænge op men I er naturligvis velkomne til at pynte med bordkort og blomster eller overlade det til os.