Indlæser

Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse

Ny organisering

Den danske familieejede hotelkæde ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Ændringen skal forenkle ledelsesstrukturen og styrke eksekveringen af Comwells allerede igangsatte strategi.

Comwell Hotels foretager en organisatorisk ændring i den kommercielle ledelse. Det betyder, at kommerciel direktør Michael Hansen, salgsdirektør Peter Hansen og marketingchef Mette Broløs fratræder deres stillinger.

Ændringen sker som led i Comwells fortsatte udvikling og skal skabe et enklere ledelsesmæssigt grundlag for arbejdet med koncernens strategiske fokusområder.

”Vi har allerede sat en klar strategisk retning for Comwell. Nu handler det om at styrke eksekveringen, så vi kan indfri vores mål og ambitioner om vækst og udvikling. Vi skal forenkle, forbedre og forstærke vores kommercielle indsats, og vi vurderer, at det kræver en anden sammensætning af profiler og kompetencer i den næste fase af arbejdet,” siger Peter Schelde, CEO i Comwell.

Salg og marketing er fortsat centrale funktioner i koncernen og spiller en væsentlig rolle i realiseringen af strategien.

Der er lagt en plan for den næste fase af det kommercielle arbejde, og der kommer en ny kommerciel direktør. Comwell melder mere ud om den fremtidige organisering, så snart det er muligt.

Kontakt Comwells presse

Om Comwell Hotels

Comwell er en dansk familieejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Comwell Centralværkstedet i Aarhus. I over 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over 2500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.

Comwell Bygholm Park henter ny direktør fra Scandic

Comwell Bygholm Park henter ny direktør fra Scandic

Den danske familieejede hotelkæde Comwell Hotels har ansat Simon Kristensen som ny direktør på Comwell Bygholm Park i Horsens. Han kommer fra en stilling som hoteldirektør på Scandic Opus Horsens og bringer både solid ledelseserfaring og et indgående kendskab til lokalområdet med sig. Samtidig vender han tilbage til et hotel, hvor han tidligere har arbejdet.

Comwell Hotels henter ny CCO fra Norlys

Comwell Hotels henter ny CCO fra Norlys

Comwell Hotels har ansat Terese Johannesen som ny kommerciel direktør. Hun kommer med bred erfaring inden for salg, marketing og forretningsudvikling og får ansvaret for at udvikle den kommercielle indsats hos den danske familieejede hotelkæde.

Comwell kåret som Bedste hotelkæde for andet år i træk

Comwell kåret som Bedste hotelkæde for andet år i træk

Comwell Hotels er atter kåret som Bedste hotelkæde i Danmark ved Danish Travel Awards 2026. Med prisen gentager den danske familieejede hotelkæde sidste års sejr i en kåring, der bygger på forbrugernes egne oplevelser.