Indlæser

Naturskønne rammer og moderne konferencested

Comwell Borupgaard historisk stråtækt bygning med grøn have

Naturskønne rammer og moderne konferencested

Comwell Borupgaard ligger i naturskønne Nordsjælland. Hotellets moderne herregårdsomgivelser har de perfekte rammer til møder og konferencer samtidig med, at Comwells MeetingDesignere sørger for, at man fra start til slut får et optimalt ophold.

Et populært tv-program på landsdækkende tv hedder Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed og handler om, at folks drømmehus skal ligge det helt rigtige sted. Skulle man lave det samme program om hotel- og kursussteder, ville Comwell Borupgaard i Snekkersten i Nordsjælland være det helt oplagte sted at besøge. Hotellet er en gammel herregård med en dejlig park i et naturskønt skovområde tæt på Øresund. Den flotte park med tilhørende faciliteter tilbyder kursusdeltagere fantastiske rammer for en lang række teambuilding-events og afslappende walk-and-talk-møder i den vidunderlige natur. Her er også rig mulighed for cykelture, en god løbetur eller hvad man ønsker at bruge naturen til i forhold til ens møde eller kursusforløb.

”Vi har mange forslag til, hvordan man kan skabe et anderledes og vellykket møde på Comwell Borupgaard. Man kan f.eks. kombinere sit møde med et ophold i vores spa, afholde en udendørs kokkeskole eller prøve en øl- og vinsmagning m.m. Vi har et meget fleksibelt team af medarbejdere, der gerne vil lave noget udover det sædvanlige. Vi hører igen og igen, at vores medarbejdere strækker sig langt for at skabe et vellykket ophold,” forklarer Fabio Messina, hoteldirektør Comwell Borupgaard: I forhold til at afholde de bedste møder og konferencer har Comwell specialtrænede MeetingDesignere, som tager sig af møde- og kundeforespørgsler før, under og efter møder og konferencer har været afholdt. De spørger blandt andet indgående til, hvad formålet med et møde er, fortæller Fabio Messina: ”Vores MeetingDesignere brænder for at skabe de rammer, der gør et møde til en meningsfuld oplevelse med maksimalt udbytte. De holder sig løbende opdateret på trends og tendenser inden for møder, konferencer og foredrag, så de kan give den bedste rådgivning i forhold til hvilken type møde, man ønsker at afholde,” forklarer han.

Bæredygtigt koncept

Comwell Hotels har i mange år arbejdet målrettet og ambitiøst med bæredygtighed og har sat en lang række initiativer og aktiviteter i søen for kontinuerligt at gøre hotelkæden til en bedre udgave af sig selv.

”Arbejdet med bæredygtighed tager udgangspunkt i hele værdikæden, herunder arbejdet med det økologiske spisemærke, madspild og genanvendelighed, forbrug af el, vand og varme, ordentlige arbejdsforhold samt udvikling af produkter i tæt samarbejde med eksterne leverandører og samarbejdspartnere. I den forbindelse kan jeg fremhæve, at vi elsker mad, og at man hos os altid kan få velsmagende retter. Og så forsøger vi at undgå madspild i videst mulig udstrækning,” påpeger Fabio Messina.

Moderne hotel med hyggekroge

Sidste år fik Comwell Borupgaard et grundigt facelift, så det fremstår i tiptop stand med 10 nyindrettede mødelokaler, der kan opfylde alle ønsker til IT- og AV-udstyr. ”Hotellet er meget moderne, og man kan for eksempel afholde hybridmøder her. Men det er også et hotel, der er utroligt hyggeligt med en masse små kroge og hjørner, hvor man kan sidde og arbejde alene eller i en gruppe. Vores spahus byder på forkælelse i form af saunagus, spaaktiviteter, yoga m.m. Vi har simpelt hen alt, hvad man skal bruge for at få et dejligt mødeophold,” slutter Fabio Messina. Afhold dit næste møde, kursus eller konference på Comwell Borupgaard. Hotellet er nemt at komme til, og det ligger kun 30 minutters kørsel i bil fra Storkøbenhavn, mens Kystbanetoget stopper 300 meter derfra.

Artiklen er fra Hotel & Konference.

Mødeplanlægning: Hvad gør jeres venue-partner, når planen skrider
Moderettigheder fra 1. oktober 2024-2029

Mødeplanlægning: Hvad gør jeres venue-partner, når planen skrider

Du har planlagt i tre måneder. Programmet er klar, deltagerne er bekræftet, og lokalerne er booket. Så ringer en taler og melder afbud. Eller dit deltagerantal fordobles, fordi ledelsen har inviteret en ekstra afdeling. Eller teknikken svigter 30 minutter før start.

Årshjul for møder: Sådan planlægger I årets møder strategisk
BTB_Fotos2020

Årshjul for møder: Sådan planlægger I årets møder strategisk

De fleste virksomheder booker konferencer reaktivt. Et behov opstår, der researches venues, indhentes tilbud, og arrangementet planlægges med den tid, der er. Resultatet er ofte højere priser, færre valgmuligheder og mere stress for den, der planlægger.

Der er en bedre tilgang. Ved at kortlægge jeres møde- og konferencebehov i et årshjul og booke strategisk, sikrer I bedre priser, adgang til de mest eftertragtede datoer og en mere forudsigelig budgetstyring.

Boardroom-møde: Sådan skaber I fortrolige rammer for ledelsen
Comwell Borupgaard møde mødelokale konference

Boardroom-møde: Sådan skaber I fortrolige rammer for ledelsen

Nogle møder kræver mere end et godt lokale. Når bestyrelsen samles, når der forhandles vilkår med en potentiel samarbejdspartner, eller når direktionen skal træffe beslutninger, der endnu ikke er offentlige, stiller det helt særlige krav til rammerne. Fortrolighed, kvalitet i hver detalje og en service, der er til stede uden at fylde.