Indlæser

Comwell skærper sit strategiske ESG-fundament

Comwell Aarhus facade og eksteriør i aftenlys

“Vi styrker det strategiske grundlag for vores ESG-arbejde”

Comwell har i dag offentliggjort hotelkædens ESG-rapport for 2024, som markerer et vigtigt skridt i arbejdet med Comwells ESG-fundament og tydeliggør kædens fokusområder.

Den danskejede hotelkæde Comwell Hotels har netop offentliggjort sin ESG-rapport for 2024. Rapporten tager afsæt i en dobbelt væsentlighedsvurdering, som er med til at understøtte de strategiske prioriteringer i både drift og værdikæde.

”I 2024 har vi arbejdet med affaldssortering og fortsat investeret i energieffektivisering. Både de synlige tiltag for gæsterne og det, vi gør bag kulisserne, indgår i vores ESG-arbejde,” siger Mai-Britt Jensen, HR & Sustainability Direktør i Comwell Hotels.

ESG med strategisk forankring
ESG har i en årrække været en integreret del af Comwells forretningsstrategi med opbakning fra både bestyrelse og koncernledelse. Med 2024-rapporten og den dobbelte væsentlighedsvurdering har Comwell styrket det strategiske grundlag yderligere og tydeliggjort, hvilke ESG-områder der er mest væsentlige for forretningen og Comwells interessenter.

Vurderingen – som er gennemført i samarbejde med eksterne rådgivere – understøtter de strategiske prioriteringer og arbejdet med ESG-rapportering.

Konkrete indsatser i drift og værdikæde
Comwell har i 2024 blandt andet arbejdet med affaldssortering og fortsat investeret i energieffektivisering. En del af indsatserne er synlige for gæsterne f.eks. planterige retter, affaldssortering og Comwells tapwall-systemer.
Andre er mere bagvedliggende, som en ny Code of Conduct og tættere leverandørsamarbejder.
Comwell tilsluttede sig desuden i 2023 Science Based Targets initiative.

Fokus på trivsel, talent og inklusion
Medarbejdertrivsel og -udvikling har også i 2024 fyldt rigtig meget i Comwell, hvor man bl.a. har udvidet sin interne uddannelsesindsats med et nyt talentakademi, der supplerer Elevakademiet og de to interne uddannelser Green Chef og Green Hostmanship.
Hertil kommer arbejdet med diversitet og rummelighed, hvor hotelkæden konkret blev en del af Diversitetspagten gennem Dansk Erhverv og regeringens initiativ Ungeløftet.

”Vores medarbejdere er kernen i Comwell. Vi tror på, at stor arbejdsglæde, trivsel, psykologisk tryghed og faglig stolthed er afgørende for at lykkes med vores ESG-indsats i praksis,” lyder det fra Mai-Britt Jensen.

Samarbejde om ESG-arbejdet
Comwells ESG-arbejde omfatter samarbejder med leverandører og samarbejdspartnere samt medarbejdernes arbejde i den daglige drift. Kæden arbejder derfor med at engagere leverandører, gæster og samarbejdspartnere i ESG-indsatsen.

”I 2025 vil vi fokusere endnu mere på tætte leverandørsamarbejder og arbejdet med vores opdaterede Code of Conduct,” slutter Mai-Britt Jensen.

Læs den fulde ESG-rapport

Om Comwell Hotels

Comwell er en danskejet og landsdækkende hotelkæde med hoteller i hele Danmark samt ODEON i Odense og Comwell Centralværkstedet i Aarhus. I cirka 55 år har Comwell drevet møde- og konferencehoteller og har gennem årene høstet flere priser for deres møde-, service- og madkoncept.

Comwell var de første til at introducere danskerne for den moderne mødepakke tilbage i 1969. I dag er det stadig Comwells kerneforretning, og den professionelle rådgivning, indsigt, læringsværktøjer og sparring varetages af hotelkædens trænede MeetingDesignere. Comwell servicerer også uddannelses- og kursusforløb, workshops, jobsamtaler, bestyrelsesmøder, udstillinger og events og råder over cirka 2.500 værelser samt 320 møde- og konferencelokaler.

Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse

Comwell Hotels ændrer den kommercielle ledelse

Den danske familieejede hotelkæde ændrer sammensætningen af sin kommercielle ledelse. Ændringen skal forenkle ledelsesstrukturen og styrke eksekveringen af Comwells allerede igangsatte strategi.