Indlæser

Nye tider kræver nye formater

Smilende person i grøn skov med solskin

Hvor er den næste generation af firmaevents?

Hos Comwell spørger vi ikke om det kan lade sig gøre, men hvordan det kan lade sig gøre. Når virksomheder samler medarbejdere, kunder eller samarbejdspartnere til store møder, konferencer eller firmafester, forventes der mere end et traditionelt arrangement. Deltagerne vil mærke noget. De vil involveres, overraskes og føle sig som en del af en fælles oplevelse. Derfor arbejder Comwell målrettet med at udvikle nye eventformater, som følger de tendenser, der driver arbejdsliv, kultur og fællesskab.

De seneste år har vi i Comwell blandt andet skabt WellComLand - vores egen medarbejderfestival, hvor kolleger fra alle hoteller møder hinanden på nye måder. Madboder, livekoncerter, dans, grin, frisørvogne, høj energi og ægte fællesskab.

I år tog Comwell endnu et skridt og indgik samarbejde med Smukfest, hvor vi er værter i det populære camp-område Sølund Midt og tilbyder hoteloplevelser i miniformat – et koncept, der blev taget rigtig godt imod af de mange overnattede festivalgæster.

Og det er netop denne evne til at forny vores formater, der nu også er kernen i vores tilgang til firmaevents og konferencer i hele landet.

Når udvikling er et fælles projekt

I udviklingen af nye eventformater har Comwell arbejdet tæt sammen med eventbureauet EventC og CEO Ulrich Nicolaisen.

“Det, der gør samarbejdet med Comwell unikt, er den fælles ambition. Vi udfordrer hinanden hele tiden – særligt når det handler om at gøre det mere meningsfyldt – og vi har en gensidig respekt,” siger Ulrich Nicolaisen.

For både EventC og Comwell handler det om at være på forkant, ikke bare med eventtrends, men også med stemninger i tiden.

“Vi arbejder med, hvad mennesker har brug for nu. Når vi ser en bevægelse mod for eksempel alkoholfri drikkeoplevelser eller nye sociale formater, tager vi det med – og udvikler det! Comwell siger aldrig ‘det plejer vi ikke at gøre’. De spørger: ‘Hvordan gør vi det på vores måde?" fortæller Ulrich.

Et godt eksempel på, hvordan der hele tiden udvikles på koncepter, er WellComLand. Festivalen har været holdt tre gange – men det er aldrig blot en gentagelse. Ulrich uddyber: “Hver gang går vi efter det, deltagerne ikke vidste, de manglede: det overraskende, det meningsfulde, det, der skaber stolthed og fællesskab. Det kræver mod, og det mod har Comwell.”

Også i samarbejdet med Smukfest var den fælles udvikling en central værdi. ”Her skabte vi et univers, der føltes rigtigt i festivalens ånd. Ikke noget, der fylder, men noget, der resonerer. Det er sjældent, at en stor kæde rammer kulturkoden så præcist,” fortæller Ulrich.

Og netop dét er kernen i samarbejdet mellem Comwell og EventC:

“Vi afleverer ikke bare et koncept og går videre. Vi skaber det sammen. Når vi sparrer, løfter vi både hinanden og selve oplevelsen. Tilliden gør, at vi tør gå længere end det trygge, og det er dér, det nye opstår,” afslutter Ulrich.

Fra rammer til oplevelser - sådan skaber vi værdi sammen

Når en virksomhed vælger Comwell som partner til et kickoff, medarbejderdag, konference eller firmafest, får de ikke kun lokaler og afvikling. De får en partner, der er med til at udvikle.

Et event kan være en festival. Det kan være en samtalesalon. Det kan være et brand-univers. Det kan være noget, der endnu ikke har et navn.

Vil du vide mere?

Er du blevet nysgerrig på, hvad vi gøre for jer? Send os en mail og lad os høre, hvad I har i tankerne.

Send en mail
Læs mere om WellComLand
Læs mere om Comwell på Smukfest
Mødeplanlægning: Hvad gør jeres venue-partner, når planen skrider
Moderettigheder fra 1. oktober 2024-2029

Mødeplanlægning: Hvad gør jeres venue-partner, når planen skrider

Du har planlagt i tre måneder. Programmet er klar, deltagerne er bekræftet, og lokalerne er booket. Så ringer en taler og melder afbud. Eller dit deltagerantal fordobles, fordi ledelsen har inviteret en ekstra afdeling. Eller teknikken svigter 30 minutter før start.

Årshjul for møder: Sådan planlægger I årets møder strategisk
BTB_Fotos2020

Årshjul for møder: Sådan planlægger I årets møder strategisk

De fleste virksomheder booker konferencer reaktivt. Et behov opstår, der researches venues, indhentes tilbud, og arrangementet planlægges med den tid, der er. Resultatet er ofte højere priser, færre valgmuligheder og mere stress for den, der planlægger.

Der er en bedre tilgang. Ved at kortlægge jeres møde- og konferencebehov i et årshjul og booke strategisk, sikrer I bedre priser, adgang til de mest eftertragtede datoer og en mere forudsigelig budgetstyring.

Boardroom-møde: Sådan skaber I fortrolige rammer for ledelsen
Comwell Borupgaard møde mødelokale konference

Boardroom-møde: Sådan skaber I fortrolige rammer for ledelsen

Nogle møder kræver mere end et godt lokale. Når bestyrelsen samles, når der forhandles vilkår med en potentiel samarbejdspartner, eller når direktionen skal træffe beslutninger, der endnu ikke er offentlige, stiller det helt særlige krav til rammerne. Fortrolighed, kvalitet i hver detalje og en service, der er til stede uden at fylde.